Lørdag 21.12 på Kulturmaskinen/Studenterhuset: Julebal med Rannok

Folk Club Fyn inviterer til julebal med Rannok,- vistnok kl. 19….

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Højbystævnets julebal lørdag 28. december kl. 20

Højbystævnets Julebal er lørdag den 28. december kl. 20-24.
Det foregår i Højby Forsamlingshus, lige syd for Odense.
Musikken leveres af et fremragende danseorkester: Kristian Bugge, violin, Kenneth Krak, harmonika og Malene D. Beck klaver.
Alle er velkomne og det er ganske gratis! Dog kan øl, vand, kaffe/te og kaffe købes!

Advertisement
Posted in Uncategorized | Leave a comment

Fromseier Hockings duo søndag 1.december kl. 15.00 på Dexter

Folk Club Fyn arrangerer koncert med Ditte Fromseier og Sigurd Hockings på Jazzhus Dexter søndag 1.december kl. 15.oo: Klubben skriver:

“Duoen Fromseier Hockings optræder i et levende, impulsivt og virtuøst legende sammenspil. De har turneret sammen i hele verden og har igennem mange år
udviklet en helt unik intimitet i deres spil. De gamle super-svingende melodier får følgeskab af Ditte og Sigurds egne kompositioner.
Ditte og Sigurd udforsker duoformatet til fulde og inviterer publikum ind i deres musik med en sensitivitet og hjertevarme der giver lyst til både dans og eftertanke.

Entré: 120 kr
for medlemmer: 80 kr”

http://dexter.dk/event.php?artist=eftermiddagskoncert-med-fromseier-hockings-1649

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Dans og folkemusik på Vestre Skole starter onsdag 4.september.

Vi starter igen på Vestre Skole den 4. september 2013 kl. 19.00. Alle nye spillefolk og dansere er velkomne.
”Liv i lauget” har bedt Lone Bang om at fortælle om Folkemusiklauget Fynboernes øveaftner i et mailinterview. Lone har danset i lauget siden 2004 og er medlem af bestyrelsen. Hun har været med til at sammensætte forårets øveaftner. Lone fortæller:

Vi danser fra kl 19-21.50 hver onsdag hele året fra september til maj. Vi holder til på Vestre skole, Roersvej 10, Odense C , opgang 2.2.sal . Her har vi to gode lokaler og eget skab med sangbøger, kaffe, sodavand, øl, CD´er, instruktionsbøger og andet, man kan have glæde af som medlem. Den sidste onsdag i hver måned er der bal kl. 19 på Kulturmaskinen, Farvergården 7 (lige bag Musikbiblioteket, ved Brandts). Ballet er gratis og alle er velkomne. Mellem 18.30 og 19 er der WALK IN POLKA i Kulturmaskinens dansesal, hvor nye dansere kan lære grundtrinnene.I juli måned spiller og danser Folkemusiklauget Fynboerne i Munke Mose(mellem Ny Vestergade og Munke Mose Allé) mandage mellem 19-21. Alle er velkomne og det er gratis at deltage. Måske bliver der også dans i Munke Mose eller i Eventyrhaven i august i år.

En typisk øveaften starter med en halv times opvarmning med ”ryste sammen danse”. Derefter følger 1 1/2 time med forskelligt. Det kan bestå af undervisning og øvning af helt nye danse og trin. Poul Strunk står for det meste, og indimellem underviser Tage Aabech og Lone Bang.Alle som har lyst til at delagtiggøre andre i nye eller gamle danse mødes med glæde. Hvis vi kan få folk udefra til at komme og undervise en aften bliver vi også glade. Der kan være ønsker fra danserne om at tage sjældent dansede danse frem igen, pardanse, kvadrilller, rækkedanse, eller bare gode kendte danse. Musikerne er meget lydhøre overfor dansernes ønsker og har et kæmpe repertoire at tage af.Kl 21 drikker vi kaffe og synger.Den sidste halve time er som oftest “Pouls special” med flere kredsdanse.Onsdagen før ballet på Kulturmaskinen snakker dansere og spillefolk sammen om ønsker til ballet. Vi har som dansere masser af muligheder for at påvirke repertoiret ved at møde op til vore almindelige danseaftener.Vi er ca 2 kvadriller, 16 dansere, til vore øveaftener, . Få kommer som par, de fleste som enlige dansere.

Jeg valgte selv Fynboerne, da jeg begyndte at danse, på grund af den store åbenhed overfor enlige dansere som jeg ikke fandt ved henvendelse til andre foreninger. Jeg havde aldrig danset folkedans tidligere, så selvfølgelig var der meget at lære – og det har jeg da stadigvæk. Men stemningen var så god og grinet så godt, at det bestemt ikke var svært for mig at holde ved. Der bliver taget hensyn, og der er heldigvis masser af gode trinkurser at tage på. Nu hvor jeg er blevet mere øvet, har jeg lyst til at dele sjove og måske lidt sværere variationer med de andre dansere. Jeg synes der er udfordringer for flere danse-sværheds-grader.Vi har Fyns dejligste spillemandsmusik at danse til, nemlig et orkester på 6-15 musikere. Flest når der er bal på Kulturmaskinen. Instrumenterne er i øjeblikket violin, harmonika, guitar, klaver, klarinet og blokfløjte. Ind imellem dukker der pludselig et andet instrument op. Det der for mig at høre gør en vældig forskel på Fynboerne og mange andre er at spillefolkene spiller uden noder. De har lært repertoiret så godt, at det sidder på rygmarven. Men selvfølgelig er der noder til nye musikere, så der er mulighed for at øve så man kan være med. F i Fynboerne kunne også stå for Frihed. Frihed til at komme alene, Frihed til at bestemme hvor ofte. Frihed i valg af påklædning o.s.v.

 

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Højbystævnet 2013

Fredag 6.september til søndag 8.september er der Højbystævne: “Foreningen Højbystævnet arrangerer det årligt tilbagevendende Højbystævne, der ligger den første hele weekend i september. Højbystævnet har fået en ny hjemmeside, du finder her: http://www.hoejbystaevne.dk/
Stævnet foregår i Odenses forstad Højby.
På stævnet kan man opleve nordisk folkemusik, og der er rig mulighed for at danse, spille og lytte i alle 3 dage.
Lang Linken åbner stævnet fredag aften sammen med Jæ´Sweevers. http://www.sweevers.dk/ http://www.youtube.com/watch?v=oxKkz6OsflI
https://livilauget.wordpress.com/2012/08/18/lang-linken-hvordan-laver-man-et-godt-bal/ Det er sidste gang, der bliver lejlighed til at høre Lang Linken som balorkester.
Vi ses i Højby første weekend i september!

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Åbne baller til Folkemusik i Odense 2013:

Herligt bal

Trias spiller til Folkemusiklauget Fynboernes åbne bal på Kulturmaskinen november 2012 (foto Britta Rasmussen)

Folkemusiklauget Fynboerne inviterer til en lang række åbne baller i 2013. De fleste baller er på Kulturmaskinen i Odense. http://www.kulturmaskinen.com/Om_Kulturmaskinen.aspx

TV2 Fyn har her i april lavet en udsendelse i rækken “Det er fredag” om Folkemusiklauget Fynboernes bal med Svøbsk Trio. Her kan du se udsendelsen: http://www.tv2fyn.dk/article/403575?autoplay=1&video_id=61339

Fredag 6.september til søndag 8.september er der Højbystævne: “Foreningen Højbystævnet arrangerer det årligt tilbagevendende Højbystævne, der ligger den første hele weekend i september.
Stævnet foregår i Odenses forstad Højby.
På stævnet kan man opleve nordisk folkemusik, og der er rig mulighed for at danse, spille og lytte i alle 3 dage.”. Programmet er endnu ikke endeligt på plads, men ét er sikkert: Lang Linken åbner stævnet fredag aften sammen med Jæ´Sweevers. http://www.sweevers.dk/ http://www.youtube.com/watch?v=oxKkz6OsflI
https://livilauget.wordpress.com/2012/08/18/lang-linken-hvordan-laver-man-et-godt-bal/ Det er sidste gang, der bliver lejlighed til at høre Lang Linken som balorkester.

Onsdag 25.september kl. 19.00 har vi bal i Kulturmaskinen. Fra kl. 18.30-19.00 inviterer vi dig til WALK IN POLKA kom og lær grundtrinene, så du kan være med i aftenens bal. Folkemusiklauget Fynboerne spiller op til dans. Alle er velkomne. Kom alene eller sammen med en ven eller veninde

Fredag 11.oktober 2013 kl. 19.30 spillerJydsk På Næsen op til dans

Onsdag 30.oktober kl. 19.00 har vi bal i Kulturmaskinen. Fra kl. 18.30-19.00 inviterer vi dig til WALK IN POLKA kom og lær grundtrinene, så du kan være med i aftenens bal. Folkemusiklauget Fynboerne spiller op til dans. Alle er velkomne. Kom alene eller sammen med en ven eller veninde.

Fredag den 15.november 2013 kl. 19.30 spiller Musikdirektør Rasmussens Balorkester op til dans.

Onsdag den 27.november kl. 19.00 har vi bal i Kulturmaskinen. Fra kl. 18.30-19.00 inviterer vi dig til WALK IN POLKA kom og lær grundtrinene, så du kan være med i aftenens bal. Folkemusiklauget Fynboerne spiller op til dans. Alle er velkomne. Kom alene eller sammen med en ven eller veninde

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Hvem spiller og danser i “Folkemusiklauget Fynboerne” i 2013?

Onsdag aften holder Folkemusiklauget Fynboerne øveaftener på Vestre Skole i Odense kl. 19.00. “Liv i lauget” har sat sig for at undersøge, hvem der spiller og danser i Folkemusiklauget Fynboerne i 2013,- en almindelig onsdag aften i april. 21 Fynboer: 13 dansere, 3 spillemænd, 3 der både spiller og danser, og 2, der ikke lige havde udfyldt den rubrik bidrog til undersøgelsen ved at udfylde det medbragte spørgeskema. Tak for hjælpen.
Aftenens Fynboer er blevet medlemmer af lauget mellem 1979 og 2012, dvs.at vi har været medlemmer mellem et og fireogtredive år. Ni af de fremmødte er blevet medlemmer før 2000, sytten efter 2000. Alene i 2012 kom der fem nye medlemmer.

Ikke overraskende fremgår det af spørgeskemaerne, at vi er blevet medlemmer, fordi vi kan lide folkemusikken og/eller folkedansen. Ordet “Danseglæde” går igen. Nogle har danset tidligere: “Har danset i 7 år” , ” Har danset i mange år”, “Har danset folkedans i 14 år og fik lyst til at danse yderligere..” Andre er begyndt som dansere i Fynboerne: “Har aldrig tidligere danset folkedans men i mange år ønsket det. Min mand (som ikke danser) så en “flyer” fra Fynboerne i Badstuen. Så mødte jeg op næste onsdag og er kommet siden”.
Lysten til at spille folkemusik bliver fremhævet af spillemændene. Det er den bedste musikskole, fordi man spiller efter øret, fremhæver én. Imødekommenheden betyder meget:”Mulighed for at lære at spille og danse – stor tålmodighed og åbenhed og imødekommenhed med en nybegynder, trygt – det er der stadig!”
Én af de fremmødte har været med til at starte Folkemusiklauget Fynboerne,- andre har mødt folkemusikken og dansen ved Badstueballerne, på Højbystævnet og i Mosen. Og så er der den personlige faktor: “En kollega trak mig med”, “Ria tog mig med i Mosen”, “spillekone Grethe Toftebjerg opfordrede til at møde op og spille og danse i Fynboerne”, “på opfordring fra Britta” og “Bente lokkede” er nogle af de konkrete eksempler i spørgeskemaerne.
Nu er det jo ikke nok at møde Folkemusiklauget Fynboerne,- man skal også tage en aktiv beslutning om at melde sig ind. Atmosfæren i Lauget betyder rigtigt meget for den beslutning:
“..her er det dejligt uformelt, rart og varmt at være…”, “den gode stemning”, “fordi vi har et godt kammeratskab..” “.og man kan komme alene..”.

8 kommer hver onsdag, fortæller de. 11 kommer næsten hver gang. De øvrige kommer lidt sjældnere. Hvorfor bruger dansere og spillemænd en onsdag aften på at danse eller spille i Lauget? Her går glæden ved musikken og dansen igen i svarene: “Jeg kan ikke undvære musik og dans”, men også “den dejlige stemning i lauget”,sjov, hygge og rare mennesker: “fordi det er sjovt”, “Fordi jeg elsker at danse. Er der en bedre måde at tilbringe en onsdag på? og så hader jeg sport. her er plads til alle os som kommer alene og ikke har fast dansepartner og os som gerne improviserer og ikke er bange for nye måder at være folkedanser på. Og uden snærende dragttraditioner”. Og så er der jo også det, at “..dans er livsbekræftigende og god og sjov motion og meget socialt”
Som et laugsmedlem skriver: Det er “Dejligt at dele musik og dans med andre i den atmosfære – af stadig udvikling og udfordring ”
Andre runder af: “Det er sjovt, og der er en masse rare mennesker”, “For at mødes med dejlig musik og dans”. “Kan lide både musikken og dansene” eller helt enkelt: “Fordi jeg kan li´det”.
Anne

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Svøbsk Bal Trio spillede til bal på Kulturmaskinen i Odense fredag 12.april kl. 19.30

“Det er fredag”Fredag den 12. april 2013 kl. 19.30 spillede Svøbsk Bal Trio op til dans i Kulturmaskinen, Odense. Trioen består af Maren Halberg Larsen på harmonika, Theis Langlands på klaver og Jørgen Dickmeiss på violin og sang. Ballet er støttet af Odense Musikudvalg og Statens Kunstråd. Entré 80 kr. http://www.svobsk.dk/dans.php
Folkemusiklauget Fynboerne var for nylig inviteret til Davinde Forsamlingshus, hvor Svøbsk kvartet holdt CD-release for deres nye CB: Bjergtaget.
TV2 har lavet en fin udsendelse om ballet i serien “Det er fredag”,- se den her:
http://www.tv2fyn.dk/article/403575?autoplay=1&video_id=61339

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Fuldt hus til Trias bal på Kulturmaskinen i Odense 16.11.2012

Trias trak fulde huse. Foto Britta Rasmussen

Dansegulvet var fyldt, da Trias spillede til bal på Kulturmaskinen fredag aften. Over 80 dansere gav den gas til den tempofyldte musik. Også mange unge dansere var kørt langt for at få en danseoplevelse sammen. Aftenen bød på lidt mere traditionel musik end man finder på bandets cd- men tempoen og spilleglæden er helt den samme!

Jeg havde allerede  haft fornøjelsen af at høre Trias to gange for nyligt: Til deres CD release på Dexter, hvor vi fik en hel times koncert,- for fuldt hus, – og til FODs bal, hvor de unge havde været så søde at invitere os fra Folkemusiklauget Fynboerne med.  Fedt at opleve et bal med 90 dansere i højt tempo. Trias er meget inspirerende og ikke helt nemme at danse til,- de spiller dejligt, med højt tempo og stor frihed,- og uden ret meget vejledning til danserne, hverken mundtligt eller via musikken. Så kan man jo improvisere. Det er sjov og tempofyldt musik. Den officielle præsentation lyder således:

Trias: Christoffer Dam på violin, Jonas Kongsted på violin og Rasmus Nielsen på violin og klaver. Trias spiller både traditionelt materiale fra de gamle nedskrevne nodebøger og nyskrevet musik af bandets medlemmer. De gamle melodier bliver bearbejdet ned i mindste detalje. Der bliver strukket, delt op, lagt til og sat sammen igen indtil musikken der kommer ud af det har et mere nutidigt lydbillede, som giver et friskt billede af den danske folk og roots scene. Musikken piftes op med poppede harmonier, god energi og et råt swing. Kom, lyt, dans og bliv glad! Ballet er støttet af Odense Musikudvalg og Statens Kunstråd. Entré 80 kr. http://www.triasmusic.dk/CD.aspx

http://www.youtube.com/watch?v=rr6Rb8-InnE&feature=plcp

 

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Lang Linken: Hvordan laver man et godt bal?

HVORDAN LAVER MAN ET GODT BAL ?

Af Poul Lendal,  juli 2012. Medlem af Lang Linken siden 1970.

Forud for mine ord.

Der skal meget til, og der kan siges meget om opgaven, men den bygger under alle omstændigheder på fem hovedsten: Lyst, viden, fantasi, indlevelsesevne og færdigheder. Et bal er ikke bare et bal, så for at mine ord skal give mening, er jeg nødt til at definere én slags bal, der må fungere som modellen for overleveringen af mine håndværksmæssige erfaringer. Forudsætningen er, at nogen har arrangeret et bal, reklameret for sagen og har hyret et orkester eller en solist, som skal levere musikken til gæsternes dans. Jeg forudsætter desuden, at ballet varer ca. 3 1/2 time, og at danserne kan de mest elementære traditionelle dansetrin i polka, vals, skottis, hopsa m.v.

Musikernes forudsætninger.

Musikerne skal selv være dansere og dermed selv kende til puls, trin, tempo m.v., og så skal musikerne kunne musikken uden at være nødt til at se på noder undervejs. Musikken fungerer kun, hvis der spilles i nær kontakt med danserne, og derfor ser vi i Lang Linken altid indædt ud på danserne. Vi arbejder med syn, hørelse, følelser og med en ballast af flere hundrede melodier, som ligger i rygraden. Spilleteknisk skal man kunne variere, lege, improvisere og samle styrken i musikken, sådan at danserne hele tiden kan få ’svar’ på deres krav. Man skal også være villig til at give danserne alt, hvad man har at give. Her tænker jeg ikke mindst på at bruge kræfter. Man må ikke sidde og fedte med sin energi. Spil det, du kan og brug alle de kræfter, du overhovedet har, når det ’sner’. Man skal også kunne bevare overblikket, når danserne indimellem går i positivt selvsving. Det er ikke os med instrumenterne, der skal gå i selvsving…det er danserne. Det helt optimale sker jo også, at man på en måde går i selvssving sammen, og så opstår de særligt minderige situationer, som man aldrig nogensinde glemmer. Hele rummet som én stor pulserende mekanisme. Vidunderligt… Jeg bruger lige et billede fra den traditionelle sang. Folkemindeforskeren Thorkild Knudsen sagde engang: ’Det er ikke dig som optrædende, der skal græde over den sørgelige sang, du synger. Hvis nogen skal græde, så er det publikum’.

Repertoiret.

Man skal have et stort lager af dansemelodier, som man bare kan. Man skal også hele tiden arbejde med, at man selv synes, det er en god musik. Derfor må visse melodier i perioder lægges på hylden. Ikke fordi danserne ikke vil høre dem, men fordi de har tabt værdi for musikeren selv. Fænomenet er velkendt blandt dansemusikere, og man ved også, at samme melodier ofte kommer på banen igen – efter fortjente pauser. Naturligvis består repertoiret af pardanse som polka, vals, trippevals, hopsa, mazurka, svøpsk m.m.m. Desuden kan orkesteret en lang række kreds- og rækkedanse. Lang Linken er i denne forbindelse bestemt ikke et egnsorkester. Vi har gennem 42 år hugget med arme og ben fra alle egne af landet. Vi har altid været yderst forsigtige med ømusikken (primært Fanø og Læsø), idet vi lagt mærke til, at det er der andre, som er rigtig gode til. Vi har selvfølgelig pø om pø udviklet vores egen måde at gøre tingene på, så det… På den anden side vil jeg sige, at vi som orkester bruger traditionelle, gennemprøvede metoder – noget vi har lært fra ’de gamle’, altså de traditionelle spillemænd, sangere og dansere, vi igennem mange år har suget næring og viden fra. Og nu har vi så selv nået en vis alder, så det…Som årene er gået er vores anvendte repertoire blevet mindre. Der skal, som sagerne står, meget til, før en ’ny’ polka kan skubbe en eksisterende af banen.

Hvordan gør man så ?

Her, som altid hos mig, er det erfaringerne fra indtil nu 42 års arbejde i Lang Linken sammen med harmonikaspilleren Carl Erik Lundgaard og klaverspilleren Keld Nørgaard, der er min historie. Man skal tænke i suiter af ca. 15 minutters varighed. Danserne vil gerne inviteres på gulvet med en partner, man ynder at danse med, og så må ’dansen’ gerne vare det nævnte kvarters tid. Vi begynder altid et bal med en polka, derefter en polka til, og så spiller vi op til en kredsdans. Oftest ’Totur fra Vejle’ eller ’Hamborg Sekstur’. Herefter er det første gang med kredsdansen, ultrakort pause hvorefter samme dans gentages. Forløbet sluttes ofte af med en hopsa, og i sjældnere tilfælde med en vals. Om det bliver vals eller hopsa afgøres på stedet af, om de tilfældige par, som er opstået efter kredsdansen, er harmonisk sammensatte – eller om det gælder om at få stoppet dansen hurtigst muligt. Dén slags mærker og ser vi med det samme. Ved ballets åbning er det hopsa i 98 % af tilfældene. Ikke fordi parrene ikke kán sammen, men sådan er vanen bare. Senere på aftenen kan valsen ofte udkonkurrere hopsaen.

I kort form kan åbningssuiten se sådan ud:

Polka

Polka

Opspil (a-stykket spillet én gang) til kredsdans

Kredsdansen 1. gang

Kredsdansen 2. gang

Hopsa

I princippet er resten af ballet bygget på samme klods. Dog skal det med, at klodserne kan være vældigt forskellige. Vi har fået en vane med at spille en af suiterne med ’særlige pardanse’, som kan være tyskere, fremadpolka, ’Den sortbrogede ko’, hamborgere og/eller andre pardanse, vi føler særligt for. Vi har også en vane med at slutte vores baller på en særlig måde. Ballets sidste suite består ofte af to ens pardanse, opspil til engelsk, engelsk 1. gang, engelsk 2. gang – og derefter en stille, melodisk, sangbar vals at gå hjem på. Går bølgerne højt kan vi supplere med hurtigpolka eller hopsa eller…Her skal nævnes en helt særlig problemstilling. Vi former gerne aftenen sådan, at det par, som giver hinanden en dansesuite, også – uanset hvad der sker undervejs i suiten – slutter suiten sammen. Dén situation opstår ikke automatisk, og slet ikke ved ballets slutning. Efter engelskerne står man oftest med en fremmed dansepartner, og ’dén’ er ikke optimal at slutte et godt bal med. Vi siger så til danserne – efter engelskerne – at de skal gå en lille tur og finde den, som de vil have den allersidste dans sammen med. Det ender lykkeligt for 99 % af danserne, men der er ofte et lille glimt af disharmoni i fås øjne, når vi når dertil.

Sangen som værktøj i Lang Linken.

Jeg er nødt til at gøre opmærksom på, at vi synger meget – og ofte hele ballet igennem. Ikke ret tit ord og vers, men mest bruger vi stemmen som instrument. I Irland kalder de metoden at ’diddle’. Det kan hænde, at vi synger en hel gennemspilning af en bestemt dansemelodi, men oftest er der tale om mindre og korte udtryk. Resultatet er bl.a., at også danserne synger en del. Her er der bestemt også muligheder for at opnå den store sammenhæng i et godt bal, og så er det helt fundamentalt dejligt at synge !

Aftenen som en helhed. 

Hvis vi begynder kl. 20.00, er der tit kaffepause kl. 21.30. Dans igen fra kl. 22.00 til lukketid.Ganske mange gange åbner vi dansen efter kaffepausen med en lille stribe sanglege, hvor vi sørger for, at ALLE er på gulvet. Dén særlige situation giver resten af ballet en særlig kvalitet.Vi er ligeledes glade for at spille en lille koncert i pausen. Koncertformen – med dens sange, fortællinger m.v. – giver danserne et bredere billede af os som mennesker, og igen: Dén kendsgerning virker befordrende på resten af ballet.

Afvigelser fra formen og dertil særlige historier om faget.

Den omtalte form for afvikling af et godt bal er ikke hele sandheden. Sandheden er, at man skal kunne meget mere.Et eksempel er i vores tilfælde trippevalsene. Da vi spillede til bal i Farum for 10 år siden, havde vi ikke spillet trippevalse i 16 år. Midt under ballet kom et drevent dansepar hen og bad om trippevals. På stedet spiller vi to trippevalse, som vi i sin tid lærte af Tinus-Brødrene. Vi var selv en smule forbavsede over, at vi kunne dem – men det kunne vi, og det skal vi kunne i dén slags situationer. Vi har som dansemusikere naturligvis lejlighed til at præge både ballets afvikling, og, set i det større perspektiv, for at præge ballers udvikling i det hele taget. Vi har visse år haft, hvad vi kalder ’særlige indsatsområder’. Når vi føler en bestemt elsket dans mister brugsværdi, så har vi sat den ’på’. Første gang med spjætmazurkaerne og senere med andre pardanse, som var på vej ud – imod vores ønske. Det skal også nævnes, at man, hvis man opdager, at dansernes repertoire ikke er ret stort, skal kunne en lang stribe meget enkle danse i kreds eller række af meget høj kvalitet. ’Kysdansen’, ’Åh Susanne’ eller andre kan være nøglen, der får et ’flagrende’ bal til at hænge sammen. Noget andet er det talte ord fra orkesteret. Hvis danserne er drevne, så kan man opleve et bal, hvor vi kun snakker til publikum som en del af vores musik. Herudover vil man ellers alene se os spille, indædt og iagttagende – klar til hele tiden at give danserne, hvad vi mærker, de skal bruge. Andre baller kræver, at vi taler meget og instruerer flere af dansene.

Sætlister eller ikke sætlister.

Vi mødes aldrig før et bal for at snakke sætlister. Vi ved, hvad vi tilsammen kan byde på, og så er det danserne og os i fællesskab, som sætter forløbene sammen…på stedet.Her er det vigtigt at gøre opmærksom på et afgørende krav til os dansemusikere: Man skal hele vejen igennem et bal være så skarp, at man kan tage ikke bare hurtige men lynhurtige beslutninger. Der opstår mange gange i løbet af et bal en situation, hvor dansemusikerne er nødt til i ét splitsekund at ændre en tidligere ’plan’ eller tanke om et bestemt danseforløb.

Tiden som arbejdsfaktor.

Aftenens arbejde er én lang opgave. Man kán i sjældne tilfælde som dansemusiker mærke et lille pusterum omkring kaffepausen, men ellers er det én lang sammenhængende arbejdsopgave at spille til bal. Danserne kommer for at danse, og derfor er det meget vigtigt, at de får dansemusik hele aftenen – så meget som muligt. Førhen var det sociale, samtalen og den interne historiefortælling danserne imellem lige så vigtigt som det at danse. Sådan er det ikke mere. Danserne spiller så stor en rolle i forbindelse med det gode bal, at man er nødt til hele tiden at mærke, hvor de vil hen – hvad de kan og ikke kan. Alder og kondition spiller osse ind; både på dansenes tempo og på ballets hastighed i det hele taget. Der skal være længere pauser mellem suiterne, og suiterne spilles kortere i det hele taget, hvis dansernes fysik kræver det. Omvendt er der i dén grad kog på alle kedler, når danserne er til det. Vi oplevede for nogle år siden i Roskilde, at der kom en større flok unge dansere med et stort repertoire. Pludselig så vi alle ’De små sorte’ fra Thy-reperoiret danset fuldstændigt korrekt på alle leder og kanter…men baglæns. Det var SÅ smukt. Lige så smukt er det, når et ældre erfarent par hengivent giver hinanden en stille og meget langsom sangbar vals.

Er der en fremtid for det gode bal ?

Ja, selvfølgelig er der det. Det bliver bare ikke, som jeg har beskrevet det. Vi har klart oplevet dette, at danserne har været jævnaldrende med os hele vejen igennem. Vi startede sammen som unge, og slutter sammen som gamle. Indimellem er der glædelige besøg af yngre og helt unge dansere, men det er mere undtagelsen end reglen. Jeg begræder, at der ikke er mere kontakt generationerne imellem, men sådan er det. Hvad de næste generationer vil, må de selv bestemme, men formen, som vi praktiserer den, er under afvikling. Her er det værd at pege på hele folkemusikken og dens fremtidsmuligheder. Tendensen går mod mere koncertmusik end balmusik, og hvis det ender med folkemusikken som ren koncertmusik uden berøring med den traditionelle dans, så bliver det hele noget andet. Som ren koncertmusik er folkemusik ikke altid det bedste eller mest interessante og meningsfyldte at lytte på. Her, i modsætning til folkemusikken som dansemusik, må den klare sig i skarp konkurrence med mange andre genrer. Det gode bal er ét element i dansk folkemusik – set som en helhed. Den traditionelle dansemusik har en helt særlig styrke, som ikke har noget med dans at gøre. Den kan nemlig tåle alt, undtagen at blive spillet dårligt. Sæt en jazztrio til at spille en vals fra Ærø, sæt et bigband til at arrangere en koncert med en traditionel spillemand som solist, lav country & western på en fynsk polka eller hæld hele repertoiret i laptop’en – og det fungerer altsammen. Lang Linken spillede for nogle år siden i Berlin, og der har de gjort alvorlige og helhjertede forsøg på at udvikle den traditionelle dans. Man kan dernede simpelthen abonnere på nykonstruerede danse, som følger de traditionelle danses opbygning – men som er NYE. Det så ud til, at de dér havde fundet noget, der virkede i dét arbejde. Jeg har ikke set noget nævneværdigt anvendeligt desangående andre steder.

Til slut et par helt særlige billeder.

Noget helt særligt opstår, når man på et splitsekund mister grebet over begivenhederne. Jeg mindes engang på Langeland, hvor vi spillede til et bal, hvor den helt overvejende del af danserne var udviklingshæmmede, og vi på et tidspunkt mente, at ’Kysdansen’ var det helt rigtige. ’Kysdansen’s almindelige mening er, at de kyssende skifter hurtigt, så flest muligt kommer til. På Langeland nød de dansende kysseseancen så indgående, at de ikke ville stoppe. Flere par nøjedes ikke med at gå på knæ over tæppet sammen – man lagde sig sig simpelthen tæt sammenslyngede på gulvet – og blev liggende. Et andet billede fra Bjergsted Forsamlingshus. Her sagde vi til danserne, at de, når de ikke spillede hovedrollen i en bestemt dans’ parti, simpelthen måtte finde på noget andet end bare at stå og kigge. Vi foreslog forskellige muligheder, og et enkelt par synes, det var hyggeligst at kysse. Altså…det vil sige…det mente manden. Hans partner var med på idéen, men alene for et kort kys. Hán ville det anderledes. Han sugede sig fast og blev hængende. Ubetaleligt at se på.

Afrunding.

Det er ikke sikkert, at du kan mærke det på mine ord, men det har været 42 vidunderlige år med dansk traditionel dansemusik. Og vi har ikke lukket endnu. Men at sidde dér og være et lille tandhjul i et pulserende danserum – det er et privilegium ud over enhver grænse. At sidde der og mærke, at man er et ét led i århundreders rækker af traditionelle spillemænd…forestil dig at man står opstillet i én lang række, og tænk så på hvor fint man forstår de spillemænd, der står tættest på i historisk tid. Der ér en forbindelse og indbyrdes forståelse til så langt tilbage, man overhovedet kan forestille sig.

Velkommen på gulvet.

Lang Linken åbner Højbystævnet i Forsamlingshuset  fredag 7.september 2012 kl.20. Læs mere om Lang Linken på http://www.langlinken.dk/ og se klip fra Lang Linkens 40 år jubilæumscd og dvd på : http://www.youtube.com/watch?v=KNnSz30xch8&list=UUmbbjI1aeGcnEXTA8EwxZmA&index=1&feature=plcp

Posted in Uncategorized | 5 Comments